Om os – Et liv med læring, mod og ambition
Jeg blev selvstændig som 20-årig. Min bror og jeg kastede os ud i vores første virksomhed, støttet af forældrelån og en nyuddannet revisor som rådgiver. Vi havde masser af gåpåmod – men knap så meget erfaring. Efter fire år måtte vi, i midten af 80erne´ erkende virkeligheden: Konkurs! Jeg tog tre jobs for at betale min gæld og forsørge min nystiftede familie. Det var hårdt. Men det blev også starten på en vigtig erkendelse: At lytte mere. Spørge om råd. Og forstå, at man ikke kan – og ikke skal – kunne alt selv, men gøre sig umage.
Erfaring, der blev til indsigt
Senere har jeg mødt mange ledere og iværksættere med samme oplevelse.
Erhvervslivet er en rejse i faser – fuld af både fejltrin og fremdrift. De erfaringer, jeg gjorde dengang – og senere i en succesfuld karriere – har formet mit syn på, hvad der virker i praksis. Det er dem, jeg brænder for at give videre i dag:
- Gennem aktivt bestyrelsesarbejde
- Gennem støtte til unge
- Gennem et netværk baseret på tillid, åbenhed og ærlig sparring
- Gennem mine selskabsaktiviteter
Hvorfor BoardMaster blev en nødvendighed
Gennem årene har jeg set mange velfungerende bestyrelser, men også alt for mange bestyrelser, som:
- Modtager honorar for bestyrelsesarbejde, som ikke skaber værdi
- Blander daglig drift og strategisk ledelse eller for langt væk fra selskabet
- Mødes uden forberedelse, klar retning eller mål
- Familie bestyrelser som alene er repræsenteret af navn
Bestyrelsesarbejde uden form og struktur bliver let dyrt, ineffektivt og usikkert. Det skaber frustrationer og svækker virksomhedens konkurrenceevne og dygtige kompetencer visner hen eller udebliver.
Du har måske også selv truffet dygtige ejere som har skabt ideer, produktion, forretning eller koncepter, men som har svært ved at kunne se udover dagligdagens gøremål og ikke kan overskue at have en reel bestyrelse. Ligesom der findes "Tante bestyrelser" og "Frokost bestyrelser" selv i større selskaber, som blot kommer til møderne af pligt og lytter
Fra erfaring til metode
I 2010 begyndte jeg at udvikle de værktøjer, som i dag er blevet til BoardMaster: En enkel, effektiv metode til at gøre bestyrelsesarbejdet professionelt, målrettet og let tilgængeligt – uanset bestyrelsens erfaring og selskabets tilstand
Vores tro på bestyrelsesarbejde
BoardMaster bygger på en klar overbevisning: At bestyrelser skaber langt større værdi, når alle kender deres rolle og ansvar, arbejder struktureret, – og tør tage de nødvendige diskussioner.
BoardMaster – mindre kompleksitet, større værdi
BoardMaster er udviklet som en konkret metode og et praktisk værktøj til at styrke bestyrelsens arbejde – uden at gøre det mere komplekst end nødvendigt. Vi tror på, at godt bestyrelsesarbejde skaber klarhed, energi og fremdrift – ikke flere møder, papirbunker eller usikkerhed. Men BoardMaster, fordi godt bestyrelsesarbejde starter med mennesker, erfaring – og enkel struktur.

Morten Boysen - founder
Vores tilgang
Det skal synes enkelt for alle, i en forstålig struktur, som giver indsigt, forbedre samarbejde og værdien i bestyrelsesarbejdet:
Complianceprofil
Der skal være en god følelse af sikkerhed i arbejdet, med et fælles overblik over de vigtigste ansvar, risici, regler og lovgivning.
Årshjul
En fastlagt rytme i bestyrelsens dagsorden og opfølgning, tager alle med på en vigtig rundrejser i selskabets hovedområder på et år. Det giver grundlag for bedre at forstå og indgå i drøftelser
Agenda- og referatskabeloner
Spar tid internt med en standardiseret opdeling og dokumenthåndtering, med fokus på indhold i et genkendeligt format.
Bestyrelsesportal
Bestyrelsens arkiv til sikker opbevaring og distribution af informationer, dokumenter, beslutninger og opfølgning på et´samlet sted.
Derudover tilbyder vi facilitering af strategiske forløb med fx:
- Ejermøder og strategiseminarmodeller
- Prioriteringsværktøjer (bl.a. "De tre vægte")
- Handlingsplaner, der gør strategien operationel og kommunikerbar
- Løbende bestyrelsesevaluering
Vi lægger vægt på, at BoardMaster ikke er alt eller intet, men anvendes efter virksomhedens størrelse, ejerstruktur og modenhedsniveau.
Hvem vi arbejder med
Vores samarbejder spænder bredt: fra ejerledede virksomheder, som ønsker mere struktur og proffessionel afvikling af bestyrelsesmøderne, til større organisationer med fokus på strategisk udvikling. Fælles for dem er ønsket om at styrke bestyrelsens bidrag til virksomhedens langsigtede retning.
Vi medvirker som jeres facilitator af processer, i hele Norden, som sparringspartner for ejerkredsen eller som aktiv deltager i bestyrelsesarbejdet – alt efter hvad som tilfører bedst værdi i opgaven og jeres resurse kapacitet.
BoardMaster i praksis
Vi tror ikke på hurtige, smarte løsninger – men bestyrelsesarbejdet skal heller ikke bremse organisationens udvikling. Tværtimod. Med faste, regelmæssige evalueringer og justeringer skaber i et arbejdsrum, hvor både strategi og drift får det nødvendige fokus. Det giver plads til fordybelse, styrker samarbejdet og sikrer jeres løbende fremdrift – uden at belaste hverken bestyrelse eller direktion unødigt..
BoardMaster er ikke et alternativ til en bestyrelse – det er et værktøj til at gøre bestyrelsen bedre.